Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Nokken
Mobil menu

Om Nokken

Vil du være en del af flokken på Nokken?

Nokken er en integreret 0-6 års institution i Københavns Kommune.

I Nokken er vi normeret til 88 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn.

Vi ønsker at være en attraktiv daginstitution, som forældre og pædagogisk personale ønsker at være en del af. Vi vil have nærværende voksne, der har en god kontakt til børnene, hvor vi gennem anerkendelse sørger for at børnene udvikler sig gennem relationer og lærer sig selv at kende samt omverdenen.

Vores fornemmeste opgave er at opbygge og skabe et stærkt fundament for arbejdsfællesskabet og børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.
I Nokken arbejder vi teamorganiseret, og alle børn er alle voksnes ansvar.
I Nokken er barnet tilknyttet en fast base, i daglig tale ”stue”. Med dette menes at barnet møder ind om morgenen i sin base. Her har barnet sin garderobe og holder morgensamling med de samme børn og voksne hver dag. Derefter er børnene delt op fra kl. 9:30 til efter frokost i aktivitetsgrupper på tværs af vuggestueteamet og børnehaveteamet. Grupperne hedder på nuværende tidspunkt (oktober 2019) yngste, mellem og storegruppen i både vuggestuen og børnehaven.
Børnene er delt op efter alder og udvikling.

Børnene er de vigtigste, og vores ambition er, at vi voksne medvirker til, at de bliver nysgerrige, modige, glade og finder deres egen succesfulde plads i verden.